Bo på Stevns

Kom til Stevns og bo

Fra det store landsted til rækkehuse og lejligheder – fra bindingsværk og landidyl til nybyggeri og villakvarterer. Med de stevnske byer og landsbyer står alle muligheder åbne. I Stevns bor I midt i naturen med gode skoler og pasningsmuligheder – også finder I et bredt udvalg af dagligvarebutikker. Samtidig er I kun et stenkast væk fra Køge, og omkring en times kørsel fra København. Her er plads til at forme den tilværelse, I drømmer om.

Plads til hele familien

Uanset om I gerne vil finde ro eller lege i naturen, dyrke sport til lands eller vands, blive en del af fællesskabet i en af de lokale foreninger eller blive bevæget af kultur og kunst, så har Stevns noget for hele familien.

Stevns har flere gode pasningsmuligheder for de små, fritidsklubber for de lidt større og ungcaféer for de store. Stevns byder på tre folkeskoler og tre friskoler, og når tiden er inde er der kort til gode uddannelsesmuligheder i Køge.

Når I bor på Stevns, behøver I ikke at pendle langt for at finde arbejde. Der er lav arbejdsløshed i kommunen, og der er mange små virksomheder, der skaber private arbejdspladser. I er samtidig tæt på Køge, som forventes at skabe 10.000 nye jobs i løbet af de kommende 10 år. Har du en iværksætter i maven, eller vil du gerne flytte din virksomhed herned, bliver du mødt af stærke erhvervsnetværk og blomstrende iværksættermiljø, og så er her billige erhvervsgrunde og lokaler. Læs mere om jobmuligheder i Stevns.

I Stevns er vi omringet af naturen

Drømmer I om at have den stevnske natur i baghaven? Udsigt til marker, skove og enge? Eller vil I bo ved havet og stå op til bølgeskvulp og solopgang over Østersøen? I Stevns bor vi midt i den vilde danske natur, og det er uanset, om I ønsker at leve i landidyl eller i små villakvarterer i de stevnske byer eller landsbyer.

Uanset hvor I befinder jer på Stevns finder I grønne og rekreative områder, hvor der er plads til at finde ro og lade tankerne få frit løb. Naturen bliver også brugt aktivt til at dyrke udendørssport og her er mulighed for at lege, spille bold og nyde en dejlig picnic i en af parkerne med familien.

Læs mere om naturen i Stevns

Stevns var det helt rigtige valg for os

Matilde og Kaare flyttede til den stevnske havneby Rødvig med deres søn Frede i september 2018. Stevns lokkede med den vilde natur og friske luft, billigere boliger og en overskuelig afstand til København. Stevns har givet familien mere ro, mulighed for at surfe og lege i naturen og plads til at lade kreativiteten blomstre. Se deres historie.

Tættere på end du tror

Du tror måske, at Stevns er langt væk fra alt det, du kender. Men det tager kun en time at køre fra København til Stevns. Fra Stevns ligger Sjælland åben for dine fødder, på under en time kan du nå til Hillerød mod nord, Møn mod syd og Slagelse mod vest.

Arbejder du i København, er toget mellem Rødvig og Køge med til at gøre din dagligdag bekvem. Togene kører mellem Køge og Rødvig hver halve time, og mellem Hårlev og Køge hvert kvarter. Togene stopper i Hårlev, Store Heddinge og Rødvig med flere stop undervejs i landsbyerne. Fra Køge er du indenfor S-togsnettet med nem adgang til hele Københavnsområdet. Med den kommende udbygning af Ringstedbanen i Køge bliver transporten til og fra Stevns endnu nemmere.

Transportmuligheder i Stevns

Boliger til priser du kun tør drømme om

Stevns ligger klos op af Regions Sjællands vækstmotor, Køge. Men hvis I bevæger jer 6 kilometer syd fra Køge, krydser I grænsen til Stevns, og her er det både billigere at bo til leje og investere i byggegrunde, villa, rækkehuse og ejerlejligheder. I Stevns er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på 12.400 kr., mens den ligger på 18.265 kr. i Køge. Udover den billigere kvadratmeterpris, så er grundskylden også lav i Stevns med en promille på 21,52.

Stevns tilbyder boliger i alle prisklasser. I kan finde byggegrunde til mellem 300.000 og 1.500.000 kroner og villaer til lidt under 1.000.000 og op mod 8.000.000. En tommelfingerregel er, at jo længere sydpå I bevæger jer, jo billigere bliver priserne.

Så hvorfor ikke trække pløkkerne op og flytte til Stevns? Find området, der opfylder dine boligdrømme

Bo på Stevns

Se alle mulighederne for indkøb, børnepasning, skoler, personlige lækkerier, transport eller sundhed

indlæser kort - vent venligst...

Bo på Stevns: 55.471070, 12.079468