Store Heddinge

Dit handelscentrum

Store Heddinge er Stevns købstad med et rigt handelsliv. Med sine smukke og gamle huse har byen sin helt egen stemning. Midt i byen møder I en hyggelig gågade og byens torv, som har et bredt udvalg af butikker. Her kan I forvente en god og personlig betjening og et hej eller godmorgen fra de lokale, når I vandrer igennem byens gader.

Det meste i byen er samlet centralt, og I kan derfor hurtigt gå eller cykle til alt. Vælger I alligevel bilen, finder I let en af byens parkeringspladser. Alt er indenfor rækkevidde: Snurretoppen hvor I kan gå i biografen, gå til koncerter eller kigge på kunst, rådhus, bibliotek eller bare et sted at få noget at spise. Her finder I også både sportshal, svømmehal og flere udendørs sportspladser.

bil transport køre

Transport

Tid til Rådhuspladsen: 1 time 4 minutter.

Tid til motorvej E20 og E47: 30 minutter.

Store Heddinge har gode forbindelser med offentlig transport, da byen ligger på Østbanen. Det tager kun 7 minutter i tog til Stevns’ sydspids Rødvig, og 29 minutter til Køge station, hvorfra der kører s-tog til København. Fra Store Heddinge går der desuden flere busforbindelser til resten af Stevns.

Se flere transportmuligheder her

Indkøbsmuligheder

I Store Heddinge er der også et bredt udvalg af supermarkeder. Her finder I både Netto, Aldi, Meny og SuperBrugsen.

På byens torv kan I både finde kædebutikker som Matas, Din Tøjmand samt Holte Vinlager, men særligt byder byen på speciel butikker med spændende brugskunst og tøj til børn og kvinder hos Bent Møller, italienske og danske tøjmærker til kvinder hos CLOUD NINE og Mojo Shoes, hvor I kan finde lækkert fodtøj til hele familien samt kontorforsyninger hos Kontorcentret.

Hvor kan I ellers handle?

Skoler og institutioner

I Store Heddinge finder I flere pasningsmuligheder:

  • Børnecentret Erikstrup (vuggestue og børnehave)
  • Humlebien (vuggestue, børnehave og specialgruppe)
  • Børnecenter Rødtjørnen (vuggestue og børnehave)
  • Dagplejen i Stevns Kommune

Læs mere om pasningsmuligheder i Stevns

I byen ligger folkeskolen Store Heddinge Skole centralt placeret. Der er ganske få minutters gang fra stationen, og der kører flere busforbindelser lige til døren. Busrute 252, 271, 272 og 273 kører lige til skolen. Folkeskolen har cirka 570 elever fra 0. til 9. klasse fordelt over 25 klasser og 3 specialklasser. Efter skole mødes mange af børnene enten i SFO 1 eller SFO 2, som er tilknyttet skolen.

Store Heddinge byder også på en ungcafé, hvor unge fra 7. klasse og op til 18 år mødes.

Lær mere om skoletilbuddet i Stevns Kommune

 

En by med historie og smuk natur

Byen har flere smukke og grønne områder, f.eks. den nye skulpturpark, hvor der rig mulighed for at lege, tage på picnic eller bare slappe af i naturen. Flere af byens huse er bygget af kalk fra klinten, og byen har flere vartegn, der rummer en spændende historie – kirken, vandtårnet og det gamle tinghus er blot et lille udpluk af den historiske arkitektur, I kan finde i byen.

Seneste nyheder