Der er masser af muligheder for sjove, kreative og spændende oplevelser i Stevns i vinterferien for både store og små, hvad enten man er til kultur, natur eller sport – særligt for børnene er der mulighed for kreativ udfoldelse.

Oplev Stevns i vinterferien

Her er et lille udpluk af, hvad Stevns byder på i vinterferien.

Mandag:
14.00-16.00 Kom forbi Hårlev Bibliotek og lav din egen seje fastelavnsmaske. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.

19:30-21:30 Oplev et historisk og romantisk teaterstykke om Svend, Knud og Valdemar i Snurretoppen. Køb billetter her.

Tirsdag:
19:30 er der fællessang i Himlingøje Forsamlingshus, så mød op og få trænet stemmebåndene og nyd sangene fra Højskolesangbogen. Der er kaffe og kage i pausen.

11:00-12:30 er der højtlæsning og hyggestund for de 6-10-årige på Hårlev Bibliotek. Historien hedder: ”Tro, håb og gorgonzola” og er skrevet af Lars Daneskovs. Billetterne er gratis og kan bestilles her.

13:00-15:00 Kom forbi Store Heddinge Bibliotek og lav dit eget personlige seje, sjove eller og flotte badget. Det vil helt sikkert være sejt at have på skoletasken eller vinterjakken. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.

Onsdag:
13:30-15:30 lav din egen fastelavnsmaske på biblioteket i Store Heddinge. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.

Lørdag:
10:00-13:00 lav din egen fastelavnsmaske på Strøby Egede Bibliotek. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.

10:00-13:00 kom til CossYoga i Lyderslev Kirke, hvor Yoga og meditation går hånd i hånd med bøn, tro og bibeltekster. Det er gratis.

Vil I hellere udenfor og nyde det forhåbentlige vejr, så gå på opdagelse i den stevnske natur. Oplev Rødvig eller Hårlev på gåben eller cykel gennem kløverstierne eller tag trampestien og udforsk klinten.