Bliv iværksætter

Har du fået den helt rigtige idé, eller drømmer du om at starte din egen virksomhed, hvor du selv kan planlægge din tid og tilstedeværelse? Hop på iværksættertoget i Stevns med en blomstrende iværksætterkultur og gratis rådgivning, som hjælper dig godt i gang og succesfuldt videre.

Vi gør det nemt

I Stevns blomstrer idéerne, kreativiteten og innovationen, og iværksættere klarer sig generelt godt i Stevns. Du er i gode hænder i Stevns Kommune, som er blandt de 20 bedste kommuner i landet, når det gælder gode rammevilkår for erhvervslivet. Foreningen Stevns Erhvervsråd er klar til at hjælpe og rådgive dig, uanset om du er i opstartsfasen, eller efter du har startet din virksomhed.

Bliv klogere på de mange tilbud til iværksættere hos Stevns Erhvervsråd

Besøg Stevns Erhvervsråd

Iværksætter

5 gode grunde at blive iværksætter på Stevns:

  • Blomstrende iværksætterkultur.
  • Erhvervsvenlig kommune.
  • Gratis 1-1 rådgivning og iværksætterkurser.
  • Netværk for iværksættere.
  • Kommende iværksætterhus og billige erhvervslokaler og -grunde.

Vores iværksætterdrøm gik i opfyldelse i Stevns

 

– Vi valgte Stevns, fordi vi synes, området har potentiale. Stevns ligger nær København med offentlig transport til vores dør. Her er virkelig smukt, og det er skønt at bo midt i naturen, fortæller Anna og Lars Normann.

Det er kun 1,5 år siden, Anna og Lars startede som iværksættere i Stevns. Deres drøm om at leve et andet liv startede, da de købte et gammelt kunstnerhjem i Stevns ved Klippinge. Gården har de forvandlet til et eksklusivt Bed and Breakfast, hvor indretning, kulinariske oplevelser og smuk natur går hånd i hånd.

 

 

Kom godt fra start med din virksomhed

I Stevns Kommune finder du en lang række tilbud, som klæder dig godt på til livet som selvstændig og øger din virksomheds chancer for succes.

  • Få gratis råd og vejledning om alt lige fra momsregistrering til budgetter og forretningskoncept. Stevns Erhvervsråds iværksætterkonsulent står klar til at give dig kompetent 1-til-1 rådgivning.
  • På de gratis informationsmøder for iværksættere får du overblik over, hvad det kræver at blive selvstændig.
  • På kurserne for iværksættere udvikler du din virksomhed, så den bliver mere konkurrencedygtig, samtidig med at du får en grundig gennemgang af alle de regler, du skal kende som selvstændig.
  • I iværksætternetværkene kan du udveksle erfaringer og sparre med ligesindede.

Se hvornår der er arrangementer for iværksættere næste gang

Se arrangementer

Få hjælp til at udleve din iværksætterdrøm

 

Kontakt Iværksætter- og Virksomhedskonsulent
Jesper Yde Knudsen på telefon 21 22 17 65 eller e-mail:

 

jesper@stevnserhvervsraad.dk

Seneste nyheder